Elafgiften i 2026 — fra 90 til 1 øre/kWh

Hvad er elafgiften?

Elafgiften er en statslig afgift på al elektricitet forbrugt i Danmark. Den opkræves pr. kilowatt-time og indgår som en fast post på din elregning — uanset hvilket elselskab du har, og uanset om du har fast eller variabel pris.

Historisk har elafgiften været en af de største poster på elregningen. I 2025 udgjorde den ca. 90 øre/kWh inkl. moms — svarende til omkring en tredjedel af den samlede elpris. I 2026 er den reduceret til 1 øre/kWh inkl. moms, og fylder nu under 1% af din regning.

Elafgiften de seneste år

Så meget sparer du i 2026

Besparelsen afhænger udelukkende af dit elforbrug. Elafgiften er faldet med 89 øre/kWh inkl. moms, så du sparer 89 øre for hver kWh du bruger. Her er besparelsen for typiske danske husstande:

For et gennemsnitligt parcelhus med 4.000 kWh/år svarer besparelsen til næsten 300 kr. om måneden — penge der automatisk forsvinder fra elregningen uden at du behøver gøre noget. Har du varmepumpe og elbil, er besparelsen tæt på 900 kr./md.

Elregningen før og efter — prissammensætning

For at forstå omfanget af ændringen kan det hjælpe at se, hvordan elafgiften passede ind i den samlede elpris. Her er en omtrentlig sammensætning for en typisk kWh-pris inkl. moms:

Før 2026 udgjorde elafgiften ca. en tredjedel af den samlede elpris. Nu udgør den under 1%. Det betyder, at den samlede elpris er faldet fra ca. 2,40 kr./kWh til ca. 1,50-1,70 kr./kWh for de fleste husstande. Se aktuelle priser i vores prisoversigt.

Hvorfor blev elafgiften sænket?

Nedsættelsen blev vedtaget som del af finanslovsaftalen for 2026 mellem S-regeringen og Det Konservative Folkeparti. Der var tre sammenvævede årsager:

1. Grøn omstilling — den gamle høje elafgift var designet til at begrænse energiforbrug, men i takt med at dansk el bliver grønnere (vind og sol), giver det ikke mening at gøre ren strøm dyr. En lav elafgift fremmer elektrificering af transport (elbiler) og opvarmning (varmepumper).
2. Købekraft — efter energikrisen i 2022-2024 med høje el- og gaspriser var der politisk pres for at lette danskernes husholdningsøkonomi. Elafgiften var den mest direkte og synlige post at sænke.
3. EU-minimum— Danmark valgte at sætte satsen præcis på EU's minimumsniveau for private forbrugere (0,8 øre/kWh ekskl. moms). Det er det lavest tilladte niveau under EU's energibeskatningsdirektiv.

Tiltaget koster statskassen ca. 7,1 mia. kr. i 2026 — penge der i stedet bliver i danskernes lommer via lavere elregninger.

Er det permanent eller midlertidigt?

Den lave elafgift er formelt midlertidig og gælder fra 1. januar 2026 til 31. december 2027. Uden ny lovgivning ville satsen teoretisk vende tilbage til ca. 90 øre/kWh fra 2028.

Den politiske virkelighed peger dog mod forlængelse. Partier fra bredt politisk spektrum har udtrykt ønske om at gøre nedsættelsen permanent. At genindføre en afgift der koster den gennemsnitlige familie 3.500+ kr./år ville være ekstremt upopulært, og det vurderes derfor som sandsynligt at den lave sats forlænges — men det er ikke juridisk garanteret.

Pas på: Elselskaber hæver priserne

Forbrugerrådet Tænk har advaret om, at flere elselskaber har hævet deres spottillæg og abonnementer i takt med elafgiftens fald — og dermed spiser en del af din besparelse. Tænks vicedirektør Esben Grønborg Geist udtalte i december 2025: "Hold øje med elregningen — nogle selskaber har valgt at sætte prisen op, og det kan gøre indhug i den ventede besparelse."

Konkrete eksempler på prisstigninger:

• Vindstød — spottillæg steget fra 0,01 til 0,49 kr./kWh (+48 øre), abonnement fra 15 til 39 kr./md.
• Budget Energi — abonnement steget fra 0 til 69 kr./md.
• NRGi — spottillæg steget fra 5 til 9 øre/kWh på TimeEl-aftalen.

Disse stigninger spiser en væsentlig del af besparelsen for de berørte kunder. Læs vores artikel om hvilke elselskaber der hæver prisen og hvad du kan gøre.

Vores anbefaling: Tjek din seneste elregning og sammenlign dit spottillæg og abonnement med markedets billigste elselskaber. Har dit selskab hævet priserne, bør du overveje at skifte — det er gratis og tager under 5 minutter.

Hvad det betyder for dit valg af elselskab

Den lave elafgift ændrer regnestykket for valg af elselskab på en vigtig måde: dit elselskabs priser fylder nu relativt mere i den samlede regning.

Før 2026 udgjorde elafgiften ca. 90 øre af din samlede pris på ca. 2,40 kr./kWh — en fast størrelse du ikke kunne påvirke. Forskellen mellem det billigste og dyreste selskab (ca. 13 øre/kWh) udgjorde kun ca. 5% af den samlede pris.

Nu, med elafgiften på 1 øre og en samlet pris på ca. 1,55-1,75 kr./kWh, udgør den samme forskel på 13 øre/kWh ca. 8% af regningen. Dit valg af elselskab har altså relativt set større økonomisk betydning i 2026 end i 2025.

Det betyder også, at forskellen i spottillæg — fra 0 øre (Altid Energi, SEF Energi) til 5+ øre (Norlys) — mærkes mere i kroner og øre. Et spottillæg på 5 øre/kWh koster 200 kr./år ved 4.000 kWh. Det lyder ikke af meget, men det er penge du beholder ved at vælge et selskab med 0 øre i spottillæg.

Fast pris vs. variabel — hvad er bedst nu?

Den lave elafgift ændrer også dynamikken mellem fast pris og variabel pris:

• Risikopræmien mærkes mere — den forsikringspræmie du betaler for fast pris (typisk 10-20% over spot) fylder nu en større andel af den samlede regning, fordi afgiftsdelen er elimineret.
• Timepriser svinger mere relativt — med en lavere samlet pris udgør forskellen mellem billige nattimer og dyre aftentimer en større procentdel. Det gør det endnu mere værdifuldt at flytte forbrug til billige timer med variabel pris.
• Den absolutte risiko er dog lavere— fordi den samlede elpris er lavere, er en prisstigning på f.eks. 50% fra et lavt udgangspunkt mere overkommelig end fra et højt. Det reducerer det "worst case" argument for fast pris.

Samlet set gør den lave elafgift variabel pris endnu mere attraktivt for husstande der kan flytte forbrug. For husstande der ønsker maksimal forudsigelighed, er fast pris stadig et valg — men prisen for tryghed er relativt set højere.

Ekstra stor gevinst med varmepumpe og elbil

Husstande med varmepumpe og/eller elbil er de store vindere af den lave elafgift. Med 8.000-12.000 kWh/år i elforbrug sparer de 7.000-10.000+ kr. årligt — og den lave afgift gør elektrificering endnu mere økonomisk attraktivt:

• Varmepumpe vs. gas — med elafgiften nær nul er driftsomkostningen for en varmepumpe faldet markant, samtidig med at CO2-afgiften på gas stiger. Varmepumper er nu endnu mere konkurrencedygtige end gasfyr.
• Elbil vs. benzin — opladning hjemme er blevet ca. 89 øre/kWh billigere. For en elbil der bruger 20 kWh/100 km svarer det til ca. 18 øre/km i besparelse — eller ca. 1.800 kr./år ved 10.000 km. Se vores guide til elselskab til elbil.
• Tidligere varmepumpe-rabat er ophævet — før 2026 fik varmepumpe-ejere en reduceret elafgift på forbrug over 4.000 kWh/år. Nu betaler alle den minimale sats på hele forbruget, og det tidligere ansøgningssystem er i praksis overflødigt.

Overvejer du at investere i varmepumpe eller elbil, gør den lave elafgift regnestykket endnu mere favorabelt. Brug vores elselskabssammenligning til at finde den billigste aftale for dit nye, højere forbrug.