Nettarif i Danmark — komplet guide til nettariffer og netselskaber (2026)

Hvad er nettarif?

Nettarif er den betaling du betaler til dit lokale netselskab for at transportere strøm fra elnettet til din bolig. Du kan ikke vælge netselskab — det bestemmes af din adresse. Alle danske forbrugere betaler nettarif, uanset hvilket elselskab de har valgt.

Nettariffen dækker vedligeholdelse og drift af det lokale elnet — master, kabler, transformatorer og elmålere. Den opkræves pr. kWh og varierer efter tidspunkt på døgnet (lavlast, højlast, spidslast) og dit netselskabs priser.

Forskellen på nettarif, systemtarif og transmissionstarif

Udover nettariffen betaler du to yderligere tariffer for eltransport — begge opkrævet af Energinet:

• Nettarif — betales til dit lokale netselskab. Dækker det lokale distributionsnet (lavspænding). Varierer efter område og tidspunkt.
• Systemtarif — betales til Energinet. Dækker drift og balance af det samlede elsystem. 6,3 øre/kWh ekskl. moms i 2026. Ens i hele Danmark.
• Transmissionstarif — betales til Energinet. Dækker det overordnede højspændingsnet. 5,3 øre/kWh ekskl. moms i 2026. Ens i hele Danmark.

Hvad er nettarif C?

Nettarif C er den tarif der gælder for private husstande og mindre erhverv — altså forbrugere tilsluttet lavspændingsnettet (0,4 kV). Det er den tarif, der gælder for langt de fleste danske boliger. Større erhverv betaler nettarif A eller B, som har lavere satser men kræver højere tilslutningseffekt.

Hvem bestemmer nettariffen?

Nettarifferne fastsættes af de enkelte netselskaber og godkendes af Forsyningstilsynet. Netselskaberne har monopol i deres område, og Forsyningstilsynet sikrer at tarifferne afspejler faktiske omkostninger. Tarifferne justeres typisk én gang årligt pr. 1. januar, men kan ændres i løbet af året.

Find dit netselskab

Dit netselskab bestemmes af din adresse — du kan ikke skifte til et andet. Der er ca. 35 netselskaber i Danmark, der tilsammen dækker hele landet. De tre største (Radius, N1 og Cerius) dækker over halvdelen af alle danske husstande.

Du kan finde dit netselskab på tre måder:

1. Tjek din elregning— dit netselskabs navn og nettariffen fremgår af regningen under "transportomkostninger" eller "nettarif".
2. Slå det op online — på elnet.dk kan du indtaste din adresse og se dit netselskab.
3. Kontakt dit elselskab — de kan oplyse dit netselskab og aktuelle nettarif.

Læs også vores guide til hvordan du finder dit elselskab — mange forveksler elselskab og netselskab.

Alle netselskaber og nettariffer i 2026

Nettariffer varierer markant mellem netselskaber — op til 20 øre/kWh forskel i lavlast og over 50 øre/kWh i spidslast. Her er en oversigt over de største netselskaber og deres aktuelle tariffer for private husstande (nettarif C):

Som tabellen viser, betaler københavnere hos Radius op til 60% mere i nettarif end jyder hos Norlys/Eniig. Forskellen skyldes primært at elnettet i byområder er dyrere at drive (jordkabler vs. luftledninger) og at investeringer i kabelnettet er større.

Sådan virker Tarifmodel 3.0

Tarifmodel 3.0 blev indført fra 2023 og ændrede fundamentalt hvordan du betaler for nettarif. Tidligere var nettariffen ens hele døgnet. Nu varierer den i tre perioder, der afspejler belastningen af elnettet:

Formålet med Tarifmodel 3.0 er at tilskynde forbrugere til at flytte elforbrug til timer, hvor nettet er mindre belastet. Det aflaster nettet i spidslast og udskyder behovet for dyre udbygninger. For dig som forbruger betyder det, at du kan spare penge ved at bruge strøm på de rigtige tidspunkter.

De tre priszoner gælder kun nettariffen — ikke spotprisen, som svinger uafhængigt. Men i praksis er strøm næsten altid billigst samlet set om natten, fordi både nettarif OG spotpris typisk er lave i de timer.

Hvad koster transport af el i alt?

Transport af strøm fra elværk til din stikkontakt koster mere end de fleste tror. Udover nettariffen betaler du systemtarif, transmissionstarif og elafgift. Samlet kan transportposterne udgøre 30-40% af din elregning.

For en komplet gennemgang af alle poster på din regning, se vores guide til forstå din elregning.

Nettariffer hos de største netselskaber

Danmark har ca. 35 netselskaber, men seks af dem dækker langt de fleste husstande. Her er en kort gennemgang af de største — med dækningsområde, antal kunder og aktuelle tariffer.

Radius — Hovedstaden

Radius er Danmarks største netselskab og dækker Hovedstadsområdet inkl. København, Frederiksberg, Gladsaxe og omegn. Med ca. 1 million tilsluttede forbrugere er det det mest udbredte netselskab. Radius har også de højeste nettariffer i Danmark — primært fordi det underjordiske kabelnet i byområder er dyrt at drive og vedligeholde.

N1 — Jylland og Fyn

N1 (tidl. NOE Net, SE Net m.fl.) dækker store dele af Midt-, Syd- og Østjylland samt Fyn. Med ca. 800.000 tilsluttede forbrugere er det Danmarks næststørste netselskab. N1 har generelt lavere tariffer end Radius og Cerius.

Cerius — Sjælland

Cerius (tidl. SEAS-NVE Net) dækker det meste af Sjælland eksklusive Hovedstadsområdet — inkl. Roskilde, Næstved, Slagelse og Vestsjælland. Ca. 400.000 tilsluttede forbrugere. Tarifferne ligger mellem N1 og Radius.

Konstant — Nordjylland

Konstant (tidl. HEF Net) dækker Nordjylland inkl. Aalborg, Hjørring og Frederikshavn. Ca. 250.000 tilsluttede forbrugere. Moderate tariffer sammenlignet med landsgennemsnittet.

Norlys Net / Eniig — Midt- og Vestjylland

Norlys Net (inkl. Eniig) dækker Midt- og Vestjylland — inkl. Herning, Holstebro, Viborg og Silkeborg. Norlys har typisk de laveste nettariffer i Danmark, med lavlast-satser under 11 øre/kWh ekskl. moms.

Trefor Net / EWII — Trekantsområdet

Trefor Net (del af EWII-koncernen) dækker Trekantsområdet inkl. Vejle, Fredericia og Kolding. Ca. 200.000 tilsluttede forbrugere. Tarifferne ligger i den højere ende sammenlignet med andre jyske netselskaber.

Udviklingen i nettariffer 2020-2026

Nettarifferne har været stigende de seneste år — og tendensen forventes at fortsætte. Stigningerne skyldes primært tre faktorer, der alle kræver massive investeringer i elnettet.

1. Grøn omstilling — elnettet skal håndtere flere solcelleanlæg, vindmøller og decentral produktion. Det kræver forstærkninger og smarte net-løsninger.
2. Elektrificering — flere elbiler og varmepumper øger belastningen markant. Netselskaberne investerer i opgraderinger for at undgå flaskehalse.
3. Aldrende infrastruktur — mange kabler og transformatorer er 30-50 år gamle og skal udskiftes. Det er en enorm investering der finansieres via nettariffen.

Energinet har anslået at de samlede nettariffer vil stige med ca. 2-5% årligt de kommende år. For en gennemsnitlig husstand svarer det til ca. 50-150 kr. mere om året i transportomkostninger.

Kan du spare på nettariffen?

Du kan ikke skifte netselskab, men du kan spare på nettariffen ved at flytte dit elforbrug til lavlast-timer (typisk kl. 00-06). Her er de mest effektive strategier:

• Elbil-opladning om natten — en fuld opladning bruger 30-60 kWh. Ved at lade om natten i stedet for om aftenen kan du spare 10-30 kr. pr. opladning alene på nettariffen.
• Vaskemaskine og tørretumbler om natten — brug forsinket start-funktionen. Ca. 2 kWh/vask = 0,50-1 kr. i nettarif-besparelse pr. vask.
• Opvaskemaskine om natten — sæt den til at køre kl. 02-03 med timerfunktion. Ca. 1,5 kWh/vask.
• Varmepumpe-programmering — forvarm boligen i lavlast-timer og lad varmepumpen reducere i spidsbelastning.

Læs vores komplette guide til billig strøm om natten for konkrete sparetips og beregninger af din besparelse.

Og selvom du ikke kan spare på nettariffen ved at skifte elselskab, kan du spare på spottillæg og abonnement. Sammenlign elselskaber og se, om du betaler for meget.